I Vejle Kommune har vi legepladser både i skovene og inde i byerne. Her finder du en række af dem.

Legepladser

  • Brejning - naturlegeplads

    DER ER GRILL- OG BÅLPLADS , SKIB, GYNGER OG BALANCEBOMME, MADPAKKEHUS M.M

    Besøg Brejning Naturlegeplads, lige ved siden af Brejning Lystbådehavn. Du finder den på adressen Brejning Strand 11, 7080 Børkop.

    Legepladsen blev i foråret 2016 gennemrenoveret, og der er nu, ud over legeredskaber, også motionsbane og shelters som kan boookes på www.udeliv.vejle.dk

    Handicaptilgængelighed:

    På Brejning naturlegeplads kan du parkere ved havnen og der er grus/sten du skal over for at komme hen til legepladsen.

    Vær opmærksom på, at der ikke kke er handicapvenligt underlag, forstået på den måde, at arealerne består af sand og græs

  • Egtved - naturlegeplads i Egtved Bypark

    BALANCEBANE OG LEGEREDSKABER

    I byparken findes en tarzanbane for de 5-11 årige med klatre- og balanceredskaber samt et tårn.

    I byparken k er der også gynger og borde-bænkesæt.

    Adressen er Parkvej, 6040 Egtved

  • Engum - naturlegeplads

    BOLDSPIL, LEGEPLADS, MADPAKKEHYTTE OG MEGET MERE

    Engum Skole
    Engumvej 79, 7120 Vejle Øst.

  • Gadbjerg - skovlegeplads Refstrup Skov

    HER ER EN SKOVLEGEPLADS, DER ER ÅBEN HELE ÅRET.

    Skoven øst for Allévej er en åben hundeskov, hvor hunden må være løs, under forudsætning af, at du har kontrol over den.

    Skovlegepladsen findes ved p pladsen ved Àllevej i Refstrup Skov ved Gadbjerg

    Refstrup Skov er på 27 ha og ligger nordvest for Gadbjerg by.

    Med p-pladsen som udgangspunkt kan der vælges to ruter på hhv. 1,3 og 1,4 km.

    Turene giver et godt indtryk af den meget varierede og frodige løvskov.

    Her er også en bålhytte, som ligger i det sydøstlige hjørne af skoven. Her er grill- og bålplads samt borde/bænke. I tilknytning til bålhytten ligger shelters.

     

  • Give - Intelligenter legepladser

    BLIV UDFORDRET PÅ TO LEGEPLADSER

    Legepladserne er lavet til ældre og handicappede - men alle andre må også meget gerne bruge dem.

    Her finder du legepladserne:

    Plejecenter Kastaniehaven
    Sdr. Ringvej 6-16
    Give

    Find vej til legepladsen ved Plejecenter Kastaniehaven

     

    Søndermarkens Bofællesskaber (Bakken, Dalen-Skrænten)
    Søndermarken 26
    Give

    Find vej til legepladsen ved Søndermarkens Bofællesskaber

    Legepladserne består af en række elektroniske enheder som lys, lyd og touch-funktioner, der kan kommunikere indbyrdes og tilpasses den enkelte bruger. Legeredskaberne måler på, hvor godt man klarer sig. Klarer man sig godt, gør legepladsen det sværere. Omvendt klarer man sig dårligt, gør legepladsen det nemmere at træne

    Legepladserne kan være med til at motivere til motion og fysisk aktivitet gennem leg.

  • Give - Skovlegeplads ved Donneruplundvej

    KLATRESTATIV, BALANCEBANE, GYNGER, KLATRE-EDDERKOP M.M.

    Her er også én fugleredegynge, træheste, klatretræer, en bålhytte og et brændeskur. Og der er opsat borde og bænke flere steder.

    I hele skovområdet er der indlagt skovveje og stier. Der er p.t. ikke toilet på legepladsen.

    Kørselsvejledning:

    Fra Tykhøjetvej køres i østlig retning ad Donneruplundvej ca 150 m. Drej til højre og parkér på P-pladsen ved Give Egnens Museum. For enden af P-pladsen i det nordøstlige hjørne er der en skovvej, der fører direkte til legepladsen.

    Handicaptilgængelighed

    På Give Skovlegeplads kan du som handicappet køre ind og parkere lige ved siden af skovlegepladsen.

    Vær opmærksom på, at der ikke er handicapvenligt underlag, forstået på den måde, at arealerne består af sand og græs.

    Legepladsen er kommunal.

  • Givskud - rulleskøjteanlæg

    RULLESKØJTE-RUNDBANEN ER 150 METER LANG OG 5 METER BRED, OG HAR EN ASFALTERET MULTIBANE I RUNDBANENS INDERKREDS.

    Her er det muligt – sommer og vinter – at dyrke mange forskellige boldspil samt ikke mindst rulleskøjte-hockey.

    Sportspladsen Løveparkvej, Givskud

    Læs mere om banen på www.givskud.dk

  • Givskud - fodboldgolf

    BANEN HAR SOM I GOLF 18 HULLER. MAN SKIFTER KØLLEN UD MED EN FOD OG GOLFBOLDEN ERSTATTES AF EN FODBOLD.

    Hver bane varierer i længde og sværhedsgrad og det gælder ganske enkelt om at sparke bolden i hul på færrest mulig spark.

    Givskud Fodboldgolf

    Engmarksvej 2, 7323 Give

    Fodboldgolf stammer fra Skåne og kom til Danmark for nogle år siden.

    Åbningstider: 1. april til 1. nov. alle ugens dage fra kl. 8-22. (se under arrangementer om banen er reserveret på www.givskudfodboldgolf.dk )

    Efter en omgang fodboldgolf er der mulighed for at benytte grill hytte.

  • Gårslev - aktivitetslegeplads

    For folk i alle aldre. 

    Du finder aktivitetspladsen ved siden af Gårslevhallen, Skolegade 14b, 7080 Børkop.

  • Hastrup Plantage - skovlegeplads

    HER FINDES EN DEJLIG NY SKOVLEGEPLADS MED SVÆVEBANE, LEGEREDSKABER OG MADPAKKEHUSE.

    Legepladsen ligger i en skøn plet i Hastrup Skov, lidt væk fra Hastrupvej. Legepladsen er også velegnet til motionister.

    Hastrup Plantage, skovlegeplads

    Hastrupvej, 7323 Give

    Legepladsen er nyrenoveret i 2016 med bl.a. svævebane, klatrenet, rutcherør og gynger. Her er også 2 madpakkehytter med borde og bænke og et bålsted.

  • Højen - Aktiv park

    Her kan du spille hockey, fodbold, tennis, basketball eller klatre i klatrestativ.

    Aktiv Park Højen findes ved Højen Skole - Jenlevej 3, 7100 Vejle

    Pladsen er handicaptilgængelig.

  • Højen - multibane

    PETANQUE OG MULTIBANEANLÆG

    En bane, der henvender sig til mange former for idræt i alle aldre. Beliggende lige ved skolen og Multihuset på Jenlevej 5, 7100 Vejle.

  • Ildved - aktivitets legeplads

    AKTIVITETSPLADS MED SHELTERS TIL OVERNATNING

    Du finder aktivitetspladsen på Haugevej i Ildved.

     

  • Jelling - skovlegeplads

    DER ER GYNGER, BALANCEBOMME, MADPAKKEHUS, BÅLPLADS M.M.

    Skovlegepladsen ligger i Jelling Skov i en lysning, som opstod ved stormfaldet i december 1999.

    Legepladsen er blevet renoveret i foråret 2018. Der er motoriske udfordringer for både store og små. Blandt andet netruse, balancestammer, edderkoppespind, ”svævende stammer” og armgang.

    I lysningen er der et madpakkehus og bålpladser med grill. Brænde forefindes på pladsen.

    Toilettet ved parkeringspladsen i forbindelse med legepladsen er åbent året rundt.

    Handicaptilgængelighed

    På Jelling skovlegeplads er der pt. ikke adgangsforhold for kørestolsbrugere.

    Vær opmærksom på, at der ikke er handicapvenligt underlag, forstået på den måde, at arealerne består af sand og græs.

    Legepladsen er kommunal.

    Jelling Skovvej i Jelling

  • Vejle - Mariaparken

    Her er en multibane, der kan bruges til boldspil og leg om sommeren og en skøjtebane om vinteren. Der er en pavillon til optræden og hygge og en café, hvor du kan købe mad og drikke og låne forskelligt udstyr. Vi låner også gerne Mariaparken ud til store og små arrangementer.

    Parken ligger ved Blegbanken 10 i Vejle. Der er p-plads lige op til parken.

    Se på kort, hvordan du finder pladsen

    Handicaptilgængelighed

    Der er 2 parkeringspladser forbeholdt handicappede. Der er et offentligt toilet ved banen.

    Skøjtebane om vinteren

    Skøjtebanen i Mariapark i Vejle by åbner ikke denne vinter.

    Skøjtebanen har længe trængt til renovering, og vi kan nu se, at den trænger mere end forventet.

    Derfor sætter vi gang i en større renovering denne vinter og udnytter coronatiden, hvor vi alligevel er underlagt forsamlingsgrænser, så den står klar igen til sæsonen 2021/22.

  • Vejle - Skyttehushaven

    For 161 år siden købte Vejle Skyttelaug Skyttehushaven, men haven blev først åben for alle, da Vejle Kommune overtog haven i 1915. Haven har i 2019 fået et ansigtsløft med ny flot scene, ny sandstrand, otte nye haverum med nye stier og ny rutchebane. Også fuglevoliere og det hvide lysthus er restaureret.

    Haven ligger på Tirsbæk Strandvej ned til Vejle Fjord.

    I haven er der sommeren igennem forskellige underholdningsarrangementer på scenen.

    Bl.a. har FestiVejle sommerkoncerter søndage kl. 15 i juli og august. Se mere på FestiVejles webside her

     

    Ta' en tur forbi og kig på fuglene, slå smut i vandet eller nyd den flotte udsigt ud over fjorden fra haven.

    Her er 8 grønne rum, hvor der er plads til ophold og leg i haven og ved vandet.
    Du kan nyde din madpakke eller medbragte kaffe på scenen. På alle sider er der mulighed for at sidde og nyde kigget ud over haven og fjorden.
    Langs fjorden er der mulighed for at komme helt tæt på vandet
    Prøv hasseltunnellen, skovrutchebanen, trædestenene eller klatrestammerne.
    Den grundlæggende ide er, at hele haven er en legeplads med de mange muligheder naturen giver.

    På sandstranden kan man kan lege med vand, slå smut, bygge sandslot, fiske eller hoppe på de store sten.

    Eller man kan lege i rhododendronskoven og i skovhaven eller lege jorden er giftig på trædestenene. Kigge på fugle og besøge det gamle takstræ med huler, klatre på klatrestamme og løbe gennem hasseltunnelen - der er ved at vokse op.

    Man kan også rutche med fuld fart ned af den ny vilde rutschebane, lege gemme eller tagfat.

    Og for Pokémon-entusiaster er haven fuld af søde væsner.

    Læs mere om Skyttehushaven på www.vejle.dk/skyttehushaven

     

    Lån af Skyttehushaven

    Skyttehushaven kan lånes af foreninger mv. til offentligt tilgængelige arrangementer. Der er et toilet i parken, som er åbent fra påske til og med efterårsferien.

    Ansøgere bedes skrive til vejogpark@vejle.dk for at høre om Skyttehushaven er ledig. Læs mere på www.udeliv.vejle.dk

  • Bredsten - fodboldgolf

    DER ER 18 FORSKELLIGE FORHINDRINGER PÅ BANEN, DER ER KUPERET UDEN AT VÆRE FOR BAKKET.

    Der er mulighed for se rådyr, harer og grævlinge, og der er borde og bænke, så du kan bænke dig og nyde evt. medbragt mad. Der er små vogne, som du kan transportere maden, ligesom der er en grill, som må benyttes gratis.

    Vejle Fodboldgolf

    Lunden 2 7182 Bredsten

    www.vejlefodboldgolf.dk

    Banen er åben fra kl. 9-21, og det koster 100 kr. pr. voksen og 50 kr. for børn under 12 år at spille fodboldgolf

    Alle er velkomne – reservationer er kun nødvendige, hvis I er mere end 10 personer.

  • Vejle - Lystbådehavnen

    Børnevenlig hval på lystbådehavnen og et strandet vikingeskib

    Der er i 2018 dukket en hval op ved Lystbådehavnen i Vejle. Hvalen er en del af en ny lille legeplads, og er en hilsen til den finhval, der strandede i Vejle Fjord i 2010. Hvalen er formet som en rutchebane.

    Der er faldgummi på legepladsen.

    I august 2019 blev legepladsen udvidet med et strandet vikingeskib til de lidt større børn.

    Her kan du prøve at finde vej rundt på vragdelene uden at falde i vandet, tage et hvil i et fiskenet, tage en hoppetur på vikingeskjold i vandet eller finde vikingeskatte i stævnen.

    Du finder legepladsen på Stævnen, 7100 Vejle.

  • Vejle - Happies legeland

    STORT INDENDØRS LEGELAND I BOWL’N’FUN

    Alt lige fra trampoliner, hoppeborg, rutchebaner, boldbassin, cykelbane, boldbane og klatretårn er med til at gøre legen rigtig sjov for børn.

    Happies Legeland
    Bowl'n Fun
    Enghavevej 9
    7100 Vejle
    Tlf. 75 83 04 88

     

    I Bowl’n’Fun Vejle ligger det store indendørs legeland Happie’s med masser af sjove aktiviteter.
    1.000 kvm. legeland med trampoliner, hoppeborg, rutchebaner, boldbassin, klatretårn, spillemaskiner og meget mere.
    Der er garanti for mange timers sjov og underholdning for både store og små i Happie’s.

  • Vejle - interaktiv løbebane ved Nyboesgade

    SNUP EN SPURT MOD DINE KAMMERATER OG SE HVEM DER ER HURTIGST

    På Bindeballestien er der opstreget to løbebaner på 60 meter på stiens asfalt. Der er markeringer for hver 10. meter.

    Ved start- og målstregen er der en stander med en trykknap. Når du løber mod en anden eller flere, så kan I trykke på knappen ved start og igen ved afslutningen.

    En skærm vil vise løbernes tider og kåre en vinder.

    Du finder den interaktive løbebane her: Bindeballestien, Nyboesgade 37, 7100 Vejle.

  • Vejle - Ibæk Standvej

    Et sørøverskib, en strandet hval du kan klatre på og hængekøjer, det er noget af det du kan tumle i på legepladsen.

    Du finder legepladsen ved det Lille Ishus på Ibæk Strandvej 341 i Vejle.

    Der er også gyngestativer.

    Legepladsen er handicapvenlig

  • Vejle - Søndermarken naturlegeplads

    Her findes udfordringer til alle aldersgrupper. Her er balancebane og legeredskaber som heste, biler, lastbiler og legehus. Til de større børn er der tarzanbaner, brandmandsstang, rutsjebane, gynger og meget mere. Legepladsen er nyrenoveret i 2019.

    Her er også en cowboy-by og indianerlejrplads, med tipi og indhegning til hestene. Her er en westerngade med overdækket madpakkehus, et opholdsareal med grill- og bålsted, et brændeskur med brænde, et handicaptoilet med vandskyllende toilet og selvfølgelig adgang for alle gæster.

     

    Sønderskoven i Vejle

    Kørselsvejledning:

    Fra Vejle C køres sydpå ad Koldingvej. I lyskrydset ved Pedersholms Alle/Hyldevej drejes til venstre ind ad Hyldevej. For enden af Hyldevej drejes til højre ad Søndermarksvej. Følg vejen forbi Søndermarksskolen og drej til venstre efter skolen og umiddelbart derefter til højre. Nu er du på parkeringspladsen ved Søndermarkshallen. Fra bunden af P-pladsen er der en skovsti til legepladsen. En anden mulighed er at gå til Granhytten, der ligger mellem skolen og hallen, og følge Gran Allé i østlig retning.

     

    Handicaptilgængelighed

    På Sønderskovens legeplads kan du køre ind og parkere lige ved siden af skovlegepladsen hvis du er handicappet.

    Vær opmærksom på, at der ikke er handicapvenligt underlag, forstået på den måde, at arealerne består af sand og græs.

  • Vejle - Urhøh naturlegeplads

    HER ER GYNGE- OG KLATRESTATIVER, BORDE OG BÆNKE, BALANCEBOMME OG RUTSCHEBANE.
    Legepladsen er opført af beboere på Uhrhøj.

    Handicaptilgængelighed

    Uhrhøj skovlegeplads er IKKE tilgængelig i kørestol.

    Vær opmærksom på, at der ikke er et handicapvenligt underlag, forstået på den måde, at arealerne består af sand og græs.

  • Øster Starup - Parkourbane

    Du finder banen ved siden af ØSVN-Hallen på adressen Starupvej 45, 6040 Egtved

  • Vejle - Munkjerg troldestenen

    TROLDESTEN VED SKOVSØEN I MUNKEBJERG SKOVEN

    En historie fortæller, at søen blev dannet, da trolden på Troldebakken på Bredballesiden af fjorden kastede en sten efter munken på Munkebjerg på grund af støjen fra klosterets klokke, Troldens Sten. Stenen med håndaftrykket er der stadig!

    Søen har igennem tiden haft flere navne: ”Skovsøen”, ”Munkens sø”, ”Munkens øje”. Den blev opstemmet i 1885 og der blev udsat karper og åkander.

    Troldestenen finder du lige ved bænken.

Madpakkehuse og grillsteder

SOMMERVEJR ER PICNIC- OG GRILLVEJR, MEN DESVÆRRE ER DET IKKE ALTID TØRVEJR.

I madpakkehusene er du garanteret tørvejr og behøver ikke at planlægge efter vejrudsigten. Inviterer du på grillaften finder du også let et grillsted eller en bålplads på Vejle-Egnen. De fleste i forbindelse med madpakkehuse.

På visitvejle.dk finder du en oversigt over madpakkehuse og grillsteder

Sidst opdateret: