Grønne energiprojekter

Vindmøller på land er den billigste måde at producere elektricitet på.

Det viser tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA)

Når vi skal øge vores produktion af grøn energi, er flere vindmøller på land altså den billigste måde at gøre dette på.

Samtidig er det en fordel for samfundsøkonomien, at energien produceres af møller tæt på forbrugerne. Kortere afstande reducerer nettabet – altså den energi, der går tabt i kablerne.

Endvidere er det meget dyrt, hvis elnettet skal opdateres til, at de meget store mængder strøm skal transporteres langt i højspændingsledninger.

Ja – vindmøller støjer.

Både en susende lyd fra vingerne og en dybere lyd fra gearkasse og generator i møllens nav.

Spørgsmålet er – hvor meget støjer de, og hvor meget må de støje.

Med moderne møller er det mest lyden fra vingerne, der kan opleves hos naboer.

For at mindske generne ved støj fra møller er der også afstandskrav fra vindmøller til den nærmeste nabo.

Afstandskravet er fire gange møllens højde (målt fra jorden til møllens nav).

Ved beboelse udenfor denne zone må møllen højest larme 44 dB(A) ved en vind på 8 m/s – målt udenfor huset.

Dette svarer til baggrundsstøjen i et villakvarter langt fra store veje.

I støjfølsomme områder – fx beboelseskvarterer og sommerhusområder – er grænsen 39 dB(A) ved 8 m/s.

Grænsen for trafikstøj er 58 dB. Det er lyde, der er 30 gange kraftigere end grænsen for vindmøllestøj (støj måles i decibel, hvor en stigning på 3 dB er en fordobling af lydstyrken, og hvor 10 decibel er en 10-dobling af styrken.)

Står du uden for en stille aften, vil du altså kunne høre møllerne tydeligt, men det kræver, at du lytter efter.

Miljøstyrelsens støjbarometer.

Miljøstyrelsens regler for støj. 

Det blæser meget i Danmark – både om sommeren, men særligt i efterår og vinter.

Her har vi også det største energiforbrug, bl.a. fra de mange varmepumper.

Derfor er en høj andel af vind et godt match for vores energiforbrug, fordi det typisk blæser meget, når vi også forbruger meget.

Vinden blæser i øvrigt også, når solen er gået ned.

Her har vindmøllerne en fordel i forhold til solceller.

Nej, det er ikke planen.

I dag står der 60 vindmøller spredt i kommunen. Mange er forholdsvis små og producerer ret lidt efter moderne standarder.

Der er fx 41 møller fra årtusindskiftet med en højde på typisk 70-80 meter. Tilsammen producerer de 41 møller lige så meget strøm som 3 moderne møller på 150 meter.

Med klimaplanens målsætning om 65 pct. lokal, grøn elektricitet i Vejle Kommune er der behov for 15-20 lokale vindmøller yderligere for at nå målet i 2030. Målet kan naturligvis ændre sig over årene. 

De vil formodentligt blive placeret i klynger på måske 3-10 møller fordelt på en håndfuld lokationer.

Det er også muligt at eksisterende, ældre møller kan erstattes med nye, bedre ydende møller.

I udvælgelsen lægges der vægt på bl.a. påvirkningen af landskabet og hensynet til naboer.

Ja og nej.

De senere år har vi i Danmark kunne opleve, at vindmøller står stille, når det blæser meget.

Det kan ske, når elpriserne bliver så lave, at vindmølleejerne faktisk skal betale for at komme af med strømmen. Så er det bedre at standse møllerne.

Men en anden grund er, at der i Nordtyskland har været en flaskehals i elnettet.

Tyskerne har sat enormt mange møller og solceller op, men har forsømt også at udvide deres elnet rettidigt.

Det gør, at den tyske vindenergi ikke kan sendes sydpå, når det blæser.

Samtidig må tyske vindmøller efter tysk lov kun som nødløsning slukkes.

For at opnå balance på elnettet må tyske vindmølleejere derfor betale danske vindmøller for at lukke ned i perioder. Det kaldes nedregulering.

I 2021 tjente danske møller over 300 mio. kr. på at stå stille.

Det er en god forretning for de danske mølleejere, men er selvfølgelig mindre godt for klimaet.

Heldigvis er der både flere nordtyske højspændingsledninger på vej – men også nye steder, hvor man kan slukke for strømmen.

Fra 2023 bliver det i stedet norsk og svensk vandkraft, der neddrosles – og det er en energikilde, man lettere kan gemme til vindstille dage.

Så vi kommer til at se færre vindmøller, der står stille i blæsevejr i fremtiden.

Læs mere.

Vindmøller udleder ikke CO2, når de producerer elektricitet.

Derfor har Danmark også allerede nu meget ren elektricitet med et lavt CO2 aftryk (132 gram CO2 pr kWh) – og det CO2 aftryk bliver mindre af, at der kommer flere vindmøller i drift.

Vindmøller koster på klimaregnskabet, når de skal produceres – fx er tårnene lavet af stål.

Det samme gør sig dog også gældende for fx kulkraftværker og atomkraftværker, der kræver store mængder beton og stål at bygge.

Det er beregnet, at det tager 3-6 måneder for en vindmølle at tjene sig energimæssigt ind igen – ud af en levetid på 20-30 år.

Nej – det er de overordnet set ikke.

Men nogle naboer generes af støjen.

Der er lavet en lang række store undersøgelser af sammenhængen mellem vindmøller og bl.a. kræft og hjertekar-sygdomme. Både herhjemme og i udlandet.

Blandt andet er der undersøgt sammenhænge mellem helbred og at have boet indenfor 6 km af en vindmølle i årene 1980-2013.

Undersøgelsen er foretaget af Kræftens Bekæmpelse og betalt af Sundhedsstyrelsen.

Lavfrekvent støj kan ikke afvises at have en betydning for hjertekar-sygdomme, men med meget svage forskelle i antallet af blodpropper og slagtilfælde mellem vindmøllenaboerne og kontrolgruppen.

For undersøgelsen som helhed konkluderer forfatterne, at de ikke fandt overbevisende bevis for en sammenhæng mellem vindmøllestøj og blodprop i hjertet eller slagtilfælde.

Undersøgelserne viser også, at der er en større andel af vindmøllenaboerne, der får recept på sovemedicin og antidepressiv medicin – men kun blandt naboer over 65 år.

Dette må forstås som at støjen generer nogle, og det påvirker deres nattesøvn og velvære.

Læs hele undersøgelsen. 

Vindmøller ser ikke ud til at have en negativ effekt på fuglelivet og flagermus.

Det viser en analyse fra Aarhus Universitet af området omkring det nationale vindmølle-testcenter i Østerild i Nordjylland.

Nogle steder kan dyrelivet blive forstyrret, mens det vedvarende energianlæg opføres. Men forstyrrelsen varer ikke ved.

Når først vindmøllen er i drift, ses kun få eller ingen kollisioner mellem dyr og vinger.

Mens vindmøller altså ikke påvirker dyrelivet lokalt, påvirker den globale opvarmning fra bl.a. kraftværker til gengæld dyrelivet overalt på jorden.

Vindmøllevinger er konstrueret af kompositmateriale af bl.a. glasfibre og resin, der ikke hidtil har været genanvendelige.

Derfor har vi set, at ældre møllers vinger efter nedtagning er blevet begravet i store deponier (det samme sker i øvrigt for vores udtjente badebassiner og gummistøvler).

I dag er 85 pct. af vindmøllerne genanvendelige.

Vindmøllebranchen er dog optaget af, at vingerne og andre dele af vindmøller fremover skal kunne indgå i nye produkter.

Derfor har bl.a. Vestas og SiemensGamesa – med kontorer i Vejle – en målsætning om fuld genanvendelighed i 2040.

Vejle Kommune vil stille krav til opsættere af vindmøller om, at de skal dokumentere vindmøllernes bæredygtighed både før, under og efter, at vindmøllerne producerer energi i Vejle Kommune.

Ja – at være nabo til en vindmølle betyder noget for salgspriserne på boliger, også selvom den står 800-1.000 meter væk.

Derfor er der vedtaget en række kompensationsordninger. 

Bor du inden for 4 til 6 gange møllehøjde fra møllen, vil du blive tilbudt værditabskompensation for det, taksationsmyndigheden vurderer, at dit hus er faldet i værdi.

Den gennemsnitlige erstatning, der er givet, er 116.000 kr. pr. ejendom.

Det svarer til gennemsnitligt 8 pct. af boligernes værdi.

Inden for det første år kan boligejere også kræve at få købt sit hus til den pris, som taksationsmyndigheden har vurderet boligen til.

En række vindmøllevirksomheder tilbyder mere gunstige vilkår og kan være noget, man i et lokalområde kan stille krav om i dialogprocessen med selskaberne.

Læs også Energistyrelsens analyse af vindmøllers påvirkning på priser på beboelsesejendomme.

Vindmøllerne ejes af private virksomheder og i nogle tilfælde af de lokale borgere, der gennem andelsbeviser bliver medejere af vindmøllerne. 

Kommunen er planmyndighed for de 1.000 kvadratkilometer, som kommunen fylder i det danske landskab. Derfor er det byrådet, der bestemmer, hvor vindmøllerne kan opføres. 

Inden der kan laves en lokalplan for vindmøller, skal der foretages en række miljø- og naturanalyser af konsekvenserne af vindmøller.

Du har som borger mulighed for at deltage aktivt i den proces gennem borgermøder, høringsperioder, osv. 

Vindmøller fylder i landskabet, og de afgiver støj. Derfor er der mange regler for, hvor vindmøllerne må placeres.

Den vigtigste regel er, at der ikke må være beboelsesejendomme inden for 4 gange højden af vindmøllen.

Herudover er der hensyn til natur, landskab og anden infrastruktur. Det efterlader ikke mange steder at opføre vindmøller. 

Det er vindmølleinvestorer, der ansøger om områder, hvor der kan opstilles vindmøller.

Det vil typisk være i områder, hvor det blæser meget, og der er få huse. 

Herefter er det byrådet, der afgør, om de kan opsættes. 

Vi godkender ingen vindmølleprojekter, uden der forinden har været en god og reel borgerinddragelsesproces.

Det er fx i form af informations- og dialogmøder tidligt i processen.

Vi understøtter samtidig, at der etableres lokale grupper, gerne med afsæt i lokalrådene, som kan være med til at udvikle projektet.

På den måde kan vi sikre, at så mange lokale ønsker og hensyn indarbejdes i projektet. 

Regeringen har lavet en række ordninger, der skal kompensere naboer til vindmøller og solceller for de gener, anlæggene har. 

Er du nabo til en vindmølle - dvs. at du bor inden for 4-6 gange vindmøllens højde - har du ret til:

• Værditabsordningen
• Salgsoptionsordningen
• VE-bonusordningen

Herudover findes en grøn pulje, som modtager 125.000 kr. pr. installeret MW vindmølle.

Pengene herfra kan bruges til projekter i lokalområdet.

Bor du i et område, hvor der fx opføres 5 vindmøller af 5.0 MW, kan det løbe op i 3 mio. kr.

Pengene udbetales til kommunen, men skal prioriteres til projekter i det pågældende lokalområde. 

Vindmølle-selskaber kan også vælge at tilbyde yderligere kompensationer - fx billigere energi, årlige bidrag til lokalområdet eller salg af andele, der giver medejerskab. 

Læs mere om kompensationsordningerne.