NewTech Vejle er et netværk for virksomheder, der omfavner fremtidens teknologi.

Ny teknologier opstår hele tiden og oftere end tidligere, men mange virksomheder kan blive bedre til at tage nye teknologier til sig og bruge dem i deres virksomhed.

Derfor har Vejle Kommune i samarbejde med Erhvervskontaktudvalget med repræsentanter fra erhvervsforeningerne i kommunen taget initiativ til at etablere et nyt og eksklusivt netværk. NewTech Vejle giver virksomheder i Vejle ny viden om, hvordan de kan bringe de teknologiske muligheder i spil i nye produkter, services og forretningsmodeller.

Netværket gennemføres med 8 netværksmøder over en 2-årig periode. Michaela Andersen COO, Innovation Hub TECH i Dandy Business Park er hyret ind til at facilitere netværket.

Møder 2023

  • Møde 1: 24. maj kl. 9.00-12.00 Indflyvning til teknologiske megatrends
  • Møde 2: 19. september kl. 13.00-15.30 Derfor er data afgørende for din forretning
  • Møde 3: 7. november kl. 9.00-11.30 Generativ AI

Møder 2024

  • Møde 4: 25. januar kl. 8.30-11.00 Cybersecurity
  • Møde 5: 9. april kl. 9.00-11.30 IOT - Dataopsamling No code/Low code
  • Møde 6: 18. juni kl. 9.00-11.30 Digital butik/Digital Tvilling kombineret med e-commerce
  • Møde 7: 6. september kl. 9.00-11.30 Microsoft Co-Pilot + Power Apps
  • Møde 8: 7. november kl. 9.00-12.30 AI - hvad er nyt? Hvad er fremtiden?

Målgruppe

NewTech Vejle er for dig, der interesserer dig for, hvordan teknologi kan bruges til at udvikle din virksomhed. Du ønsker viden om fremtidens teknologier og ønsker at være med i et aktivt fællesskab med andre virksomheder i netværket. Du er f.eks. ejer, direktør, projektleder, forretningsudvikler eller på anden måde ansvarlig for din virksomheds teknologiske og digitale udvikling.

NewTech Vejle er et eksklusivt netværk med plads til 20 virksomheder med adresse i Vejle Kommune. Du tilmelder dig som udgangspunkt for virksomheden, og er der et tema, der er relevant for en kollega eller ansat i din virksomhed, er du velkommen til at sende vedkommende i stedet.

Netværket er fuldtegnet. 

Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage i netværket. Der opkræves et No-Show fee på 500 kr. ekskl. moms per møde.

Hvem står bag NewTech Vejle netværket

NewTech Vejle netværket er et samarbejde mellem Erhvervskontaktudvalget - som består af Vejle Kommune og de 7 erhvervsforeninger: Business Vejle, City Vejle, Vejle Boldklub - VB Plus, AKTIVerhverv, Give Handel & Erhverv, Jelling Turist og Handelsstandsforening, Børkop Handels -og Erhvervsforening.

DigitalLead, Dandy Business Park og Vejle Erhverv står for planlægning og gennemførsel af netværksmøderne.

Møde i NewTech Vejle
Sidst opdateret: