Er du bagud med din salgsstrategi? Halter din markedsføring efter konkurrenternes? Så kan du give dine kompetencer og din forretning et boost med Business Boost!

Business Boost er for dig, der kan se dig selv i følgende: 

  • Du har stiftet virksomhed
  • Fået de første kunder
  • Sikret den første omsætning

Du skal nu i gang med at drifte og udvikle din virksomhed, og det søger du hjælp til. Med hurtig og målrettet rådgivning eller kompetenceudvikling kan du gøre din virksomhed til en økonomisk bæredygtig forretning.

Business Boost kan hjælpe dig med at komme videre fra det første salg til sund forretning. Lær at optimere din hjemmeside, bliv skarpere på din branding, tag et kursus i digital markedsføring eller få opgraderet dine salgsteknikker, så du kan få flere kunder i butikken og øge omsætningen og indtjeningen.

Hvad får du adgang til med Business Boost?

  • Sparring med en vejleder om din virksomheds muligheder
  • Tilskud på op til kr. 5.200 (dækker 100%)​
    • Vælg enten op til 8 timers rådgivning á kr. 650 pr. time ekskl. moms ved en relevant rådgiver eller vælg et kursus, der maks. koster kr. 5.200 ekskl. moms
  • Mulighed for både rådgivning og kompetenceudvikling

Hvad kræver det at deltage i Business Boost?

Formelle krav er:
  • CVR er maks. 3 år gammelt​
  • Har en dokumenteret omsætning​

Hvordan kommer du med?

Udfyld en formular på Iværksætterdanmarks hjemmeside, hvor der besvares basale spørgsmål omkring de formelle krav og du sætter ord på din forretning og forudsætninger som de er i dag. Vær opmærksom på at et Business Boost-forløb maksimalt kan vare 3 måneder. Ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet og der vil løbende blive udsendt svar til deltagere.

Hvornår kan jeg ansøge? 

Læs mere om tilbuddet, find Iværksætterdanmarks Rådgiverdatabase, find aktuelle ansøgningsperioder og ansøgningsskema på nedenstående link.

Iværksætterdanmark er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Business Boost Iværksætterdanmark
Business Boost
Sidst opdateret: