Fabrikanterne er et udviklings- og innovationsmiljø for detail-iværksættere. Et værkstedsfællesskab af lokale designhåndværkere og 'makere', som laver produkter indenfor bolig, livsstil og design, der sælges i en fælles butik.

Fabrikanterne tilbyder nystartede designere en base i et unikt åbent værksted, hvor forretningsudvikling gennem netværk, samarbejde, vidensdeling og brug af hinandens kompetencer er i højsædet. Gæster og kunder har mulighed for at se de arbejdende værksteder og komme i dialog med den udøvende designer og maker.

De 500 m2 rummer også møde- og udstillingsfaciliteter samt workshoparealer, hvor design, materialer, upcycling, leg og læring er omdrejningspunktet.


Der er plads til ca. 12-15 virksomheder, men Fabrikanterne danner rammen om over 80 designere samlet i én butik.

Du betaler pr. m2, du lejer, og bliver en del af et virksomhedsfællesskab, hvor udvikling, bæredygtighed og netværk er i fokus.

Sidst opdateret: