Oplev et unikt møde mellem rytmisk og klassisk musik, til en koncert hvor du kan opleve Bænchs intense post-punk genfortryllet af strygermusik leveret af Who Killed Bambi.

Tekst: Bænch x Who Killed Bambi. Billede af de to grupper, hvor Bænch fremstår råt og Who Killed Bambi fremstår mere feminint og klassisk

BÆNCH x WHO KILLED BAMBI

 

Dato: 7. juni

Tid: 20.00

Sted: Bygningen, Vejle

Pris: 100 kr. i forsalg og derefter 125 kr.

 

Dette unikke møde mellem Bænch og Who Killed Bambi skaber en koncertoplevelse, der forener det rå og intense post-punk med den elegante og legesyge tilgang fra klassisk musik. En begivenhed, der vil trække tråde mellem genrer og skabe en mindeværdig musikalsk oplevelse for publikum på Vejle Kammermusikfestival.

 

Bænch

Bænch er et ungt dansk post-punk rockband, der udforsker en stemningsfuld og dynamisk rocklyd. Med mørke elementer af guitar, ekspressive synthflader og en melodisk, længselsfuld vokal skaber de en storslået, upoleret og autentisk lyd, der fylder et tomrum på den danske musikscene. Bænch har markeret sig ved at vinde Quasar og Jelling Festivals talentprogram. De har også optrådt på Wall of Sound, SPOT-festival, og i 2024 venter større scener som Smukfest og Jelling Festival.

 

Who Killed Bambi

Kvintetten af klassisk uddannede musikere, bringer elegance, integritet og legesyge ind i en række samarbejder med kunstnere fra forskellige musikalske universer. Ensemblet har arrangeret musik for, og optrådt med etablerede kunstnere som Father John Misty, Oh Land, Søren Huss og mange andre. WHO KILLED BAMBI, kendt for deres WKB+ serie af samarbejder, har løftet andre kunstneres musik til nye højder på tværs af genrer. Deres diskografi inkluderer debutalbummet '+' (2015) med kunstnere som Pernille Rosendahl og Ane Brun, 'Who Killed Bambi' (2019) med strygerkompositioner af ensemblets egen Mette Dahl Kristensen, og '12' (2021) med nordiske kunstnere som Sandra Kolstad, Eivør og Lydmor. I december 2022 afholdt WHO KILLED BAMBI en enestående live koncertopførsel af albummet '12' med støtte fra Kirsten og Gunnar Fonden, der inkluderede alle albummets solister, tre pigekor og lyskunst i Store Sal på Musikhuset i Aarhus.

Om Vejle Kammermusikfestival

Eventet er en del af Vejle Kammermusikfestival 2024, som officielt løber fra d. 3.-9. juni med få arrangementer inden. Festivalen har til formål at sætte koncerter i nye rammer og unikke omgivelser, for at skabe en oplevelse med klassisk musik ud over det sædvanlige. Vejle Kammermusikfestival er ikke kun en begivenhed, men en rejse ind i en verden af unikke lydlandskaber, meningsfulde fællesskaber og kunstneriske udfoldelser. Du inviteres til at deltage i denne musikalske rejse, hvor tradition møder innovation, og hvor publikum er med til at forme fremtiden for klassisk musik i Vejle.

 

Vi er støttet af

Vejle Kammermusik Festival har modtaget økonomisk støtte fra Solist Foreningen af 1921, Beckett-Fonden William Demant fonden, Statens Kunstfond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Festivalen er ligeledes utrolig taknemmelige for vores dygtige samarbejdspartnere, som har været med til at bidrage til de unikke musikoplevelser. Vores samarbejdspartnere er Givskud Zoo og Thyregod svømmehal.

Grafik med fondslogoer: Solist Foreningen, Becket-Fonden, William Demant Fonden, Statens Kunstfond & Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Sidst opdateret: