Det Kongelige Teaters rullende børneunivers besøger Vejles bibliotek igen! Her kan nysgerrige børn kan igen prøve kræfter med teatertrylleriets verden.

Postyrium finder sted i flotte containere, som kommer til at stå på parkeringspladsen foran biblioteket i Vejle. Her kan børn og voksne træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik.

Man kan bl.a. prøve at træne balletrin foran et stort spejl, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave sine egne teaterstykker og meget, meget mere. I Postyrium (Det Kongelige Teaters børneunivers) er der plads til fantasi og drømme for både de store og de små.

Postyrium har besøgt udvalgte byer i hele landet siden september 2021, og siden har mere end 55.000 børn og deres voksne lagt vejen forbi den magiske teaterlegeplads.

Anbefales for børn fra 4-10 år.

Det er gratis at besøge Postyrium.
Postyrium er åbent for alle. Bare kig forbi

OBS! I hverdagene fra 9.00 - 12.45 er Postyrium forbeholdt skoler, børnehaver og andre store grupper.
Tilmelding er påkrævet for skoleklasser og store grupper. Skriv til lanki@vejlebib.dk.

 

Dato: 22.-26. maj
Tid: 13-16 (hverdage) og 10-16 (weekend)
Sted: Vejle Bibliotek

Sidst opdateret: