D. 8. juni spiller VENUS – Vejle Ny Ungdoms symfoniorkester op til Disney symfoni i dyrenes rige.

Tekst: Disney Symfoni i dyrenes rige i Givskud Zoo - Zootopia. Billede af alle medlemmer i Venus med deres instrumenter.

Disney Symfoni i Givskud Zoo for hele familien

 

Dato: 8. juni

Sted: Teltet på P3 i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA

Pris: Hent gratis billet på Givskud Zoos hjemmeside. Koncerten er gratis når entréen til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er betalt.

 

Til koncerten i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA  kan du blandt andet høre velkendte toner flyve igennem luften fra Løvernes Konge og Den lille havfrue, når de unge mennesker først begynder at stryge violinerne, blæse i fløjterne og får gang i alle de andre instrumenter.

Koncerten vil derudover også bliver krydret med lidt sjov og spændende viden fra dyrenes verden af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs biolog og formidler Susanne T. Henriksen.

VENUS er Vejles ungdomssymfoniorkester  som består af omkring 30 børn og unge som spiller symfonisk musik. De er ledsaget af dygtige undervisere fra Vejle Musik- og Kulturskole, som vil sørge for at musikken brøler derudaf.

Program er med forbehold for ændringer.

Om Vejle Kammermusikfestival

Eventet er en del af Vejle Kammermusikfestival 2024, som officielt løber fra d. 3.-9. juni med få arrangementer inden. Festivalen har til formål at sætte koncerter i nye rammer og unikke omgivelser, for at skabe en oplevelse med klassisk musik ud over det sædvanlige. Vejle Kammermusikfestival er ikke kun en begivenhed, men en rejse ind i en verden af unikke lydlandskaber, meningsfulde fællesskaber og kunstneriske udfoldelser. Du inviteres til at deltage i denne musikalske rejse, hvor tradition møder innovation, og hvor publikum er med til at forme fremtiden for klassisk musik i Vejle.

 

Vi er støttet af

Vejle Kammermusik Festival har modtaget økonomisk støtte fra Solist Foreningen af 1921, Beckett-Fonden William Demant fonden, Statens Kunstfond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Festivalen er ligeledes utrolig taknemmelige for vores dygtige samarbejdspartnere, som har været med til at bidrage til de unikke musikoplevelser. Vores samarbejdspartnere er Givskud Zoo og Thyregod svømmehal.

Grafik med fondslogoer: Solist Foreningen, Becket-Fonden, William Demant Fonden, Statens Kunstfond & Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Sidst opdateret: