Ta’ med ud i Vejle Ådal, på et af de smukkeste stræk, og få et helt gratis kursus, hvor du lærer af vores allerbedste naturformidlere og plantekendere. Du lærer blandt andet at samle frø fra vilde planter uden at skade naturen.

Ta' med ud i ådalen og lær de vilde planter at kende.
Ta' med ud i ådalen og lær de vilde planter at kende.

Dagen foregår i det fantastiske naturområde ved Spjarupgård, hvor vi har fået lov at komme på besøg i dagens anledning. Vi kan bruge gården og naturen, der ellers ikke er åben for offentligheden til daglig.

Du lærer at genkende en bred vifte af vilde, danske plantearter. Der vil være fokus på karakteristiske kendetegn af planterne – på en let og forståelig måde. På den måde vil du i din fritid kunne gå ture i naturen og kunne genkende arterne samt få en bedre fornemmelse af, hvilken naturtype du befinder dig.

Dagen er arrangeret i samarbejde med initiativgruppen Vores Vilde Vejle, der har entreret med en række af de bedste og mest botanikkyndige naturformidlere i området.

Arrangementet er velegnet for børn. Og der er gode toiletforhold.


Husk

Du skal selv have kaffe med samt en madpakke med din egen drikkelse til frokosten. Vejle Kommune inviterer på morgenbrød kl. 9.30 - til din egen medbragte kaffe. Tag tøj og fodtøj på efter vejret. Hvis det regner, kan vi krybe i tørvejr.

 

Tid og sted

Lørdag d. 15. juni 2024, kl. 10.00-14.00 på Spjarupgård, Bindeballevej 133, 6040 Egtved. For at mindske P-pladsproblemer og understøtte klimavenlig transport anbefaler vi, at arrangere samkørsel, hvis I kender nogen at køre med.


Tilmelding

Der plads til 50 deltagere, så skynd dig. Dette kursus er populært og fyldes oftest meget hurtigt op. Seneste tilmeldingsfrist er onsdag d. 12. juni 2024.

Klik ind og tilmeld dig her


Turledere

De otte planteguider er: Bo Levesen, Finn Lillethorup, Lars Kromann Larsen, Westy Esbensen, Birthe Westerlund, Kim August Pedersen, Karsten Frisk og Peer Høgsberg

 

Spørgsmål

Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Britta Edelberg på tlf. 26 29 38 65

 

Arrangør

Vores Vilde Vejle og Vejle Kommune.

Sidst opdateret: