Tillykke med, at du nu har taget beslutningen om at gøre noget ved dine boligdrømme. Vi vil gerne hjælpe med, at drømmene kan føres ud i livet uden for mange frustrationer. Derfor præsenterer vi her, hvordan processen foregår. Vi har samlet de fleste af de forhold, du skal være opmærksom på, når du bygger.
Når du ser på de mange problemstillinger, du skal forholde dig til, når du skal bygge, kan det virke uoverskueligt. Vi anbefaler, at du benytter dig af en byggeteknisk rådgiver. I nogle tilfælde er der ligefrem krav i lovgivningen om, at der skal bruges en certificeret rådgiver.
Vi ønsker, at du kan realisere dine boligdrømme. Men samtidig skal vi sikre, at det ikke bliver på bekostning af andres interesser i væsentlig grad. Vi skal også sikre, at dit byggeri er sikkert og i overensstemmelse med gældende krav til påvirkning af klima og omgivelser.
Vi håber, du med denne oversigt får en god fornemmelse af, hvordan du styrer dit projekt i mål. For at du kan komme godt i gang med processen, tilbyder vi en halv times forhåndsdialog uden beregning.
Det er vores erfaring, at en indledende dialog kan gøre processen mere smidig. Vi vil opfordre dig til at benytte dig af denne mulighed tidligt i forløbet – gerne sammen med din eventuelle rådgiver.
Held og lykke med byggeprojektet.
Al korrespondance i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og behandling af din byggesag foregår elektronisk via websitet Byg & Miljø.
1. Forhåndsdialog
-
- Forhåndsdialog med os er et gratis tilbud, som kan spare mange ærgrelser.
- Med dialogen får du forståelse for processen.
- Hvis dele af dit projekt er problematiske, kan du i god tid ændre dem til noget, som er lettere at få tilladelse til.
2. Byg & Miljø
-
- Her opretter du din ansøgning under ”start projekt”.
3. Sagen modtages
-
- Vi modtager sagen, når du har sendt din ansøgning via Byg & Miljø.
4. Behandling af din byggesag
-
- Her er der plads til dialog frem og tilbage mellem ansøger (borger og rådgiver) og kommune.
5. Afgørelsen sendes til dig
-
- Afgørelsen sendes til dig via Byg & Miljø.
6. Påbegyndelse
-
- Ansøger skal meddele kommunen om påbegyndelse via Byg & Miljø.
7. Færdigmelding
-
- Ansøger skal meddele kommunen om færdigmelding via Byg & Miljø.
8. Ibrugtagningstilladelse
-
- Når kommunen har modtaget fuldt oplyst færdigmelding, sendes der via Byg & Miljø en ibrugtagningstilladelse, og først her må bygningen tages i brug.
- Byggesagen er dermed afsluttet.
Ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse skal ske igennem portalen Byg & Miljø, som er en landsdækkende ansøgningsportal. Det er den eneste måde, du kan søge om tilladelse på. På Byg & Miljøs hjemmeside kan du også få information til din ansøgning om byggetilladelse.
For at starte en ansøgning, skal du logge ind med dit NemID. Tryk derefter på ”start nyt projekt”. Derefter udfyldes ansøgningen. Det er vigtigt, at du udfylder alle felter, der er markeret med rød stjerne. Ellers kan du ikke indsende din ansøgning til sidst.
Du navngiver projektet, og derefter søger du adressen frem, du vil ansøge på. Derefter skal du angive ansøgningstype. Her kan du med søgeord som fx tilbygning, ombygning, garage, udhus, enfamiliehus eller nedrivning, komme frem til den rigtige ansøgningstype for dit projekt.
Så følger du ellers skemaet og besvarer efter bedste evne det, du bliver spurgt om, og vedhæfter de relevante tegninger. Det er vigtigt, hvis du ikke er ejer af ejendommen, at du har en fuldmagt fra ejer, som giver tilladelse til, at du på vegne af ejer må ansøge om tilladelse. Det er et af de punkter, der skal udfyldes i ansøgningen. Der er en skabelon til en fuldmagt.
Som minimum skal der indsendes følgende tegninger med en ansøgning:
1. Situationsplan
-
- Situationsplanen viser hele grunden og alle bygningerne, samt hvor skel er.
- Afstand fra den bygning, du vil opføre, skal være målt til skel.
- Der skal derudover oplyses, hvor mange m² de enkelte bygninger er på grunden samt størrelsen på grunden.
2. Plantegning
-
- Plantegningen skal vise, hvad du ønsker at bygge, mere detaljeret end situationsplanen.
- Plantegningen er ikke nødvendig ved ansøgning om et lille skur.
- Målene på tegningen skal være de udvendige mål.
3. Facadetegning
-
- Facadetegninger skal vise huset fra forskellige sider (nord, syd, øst, vest), så man udefra kan se, hvordan det kommer til at se ud.
- Derudover skal det oplyses, hvilke materialer der benyttes til facade og taget, samt i hvilken farve.
- Du skal være opmærksom på, at ved en grund, hvor terrænet er skrånende, skal det fremgå af facadetegningen.
- Både det eksisterende terræn, og hvordan det fremtidige terræn bliver, skal indtegnes på facadetegningen.
Alle tegninger skal være målfaste og målsatte. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at der indsendes yderligere materiale.
Når du er færdig med dit byggeri, skal du færdigmelde det. Når du skal færdigmelde dit byggeri, er det vigtigt, at du forholder dig til det, der står på din byggetilladelse.
I byggetilladelsen vil det fremgå, hvilke tekniske kapitler, byggeriet er omfattet af, som der efterfølgende skal indsendes dokumentation på. Det betyder, at selv om du har modtaget din byggetilladelse, er det ikke alle kapitler i bygningsreglementet, kommunen har behandlet.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke krav i bygningsreglementet dit byggeri er omfattet af. Du skal ved færdigmeldingen indsende dokumentation for de kapitler, kommunen ikke har behandlet. Har du fået en rådgiver til at hjælpe dig med din byggeansøgning, så få eventuelt ham eller hende til at hjælpe dig med færdigmeldingen også.
Det er vigtigt, at du færdigmelder dit byggeri, da en manglende færdigmelding kan få en række konsekvenser. Du kan fx risikere, at du kommer i problemer med forsikringsselskabet, hvis uheldet er ude, og bygningen eksempelvis ikke er registreret korrekt. Du kan også støde ind i problemer med kreditforeningen, hvis du skal optage et lån. Og hvis ejendommen engang skal sælges, kan den manglende færdigmelding også volde dig problemer.
Det er derfor helt grundlæggende, at du færdigmelder byggeriet, så du undgår problemer senere hen.
Til slut vil du modtage en ibrugtagningstilladelse.
BBR- meddelelsen vil blive opdateret automatisk ved afslutning af din byggesag.
-
Indledning
Når der udstedes en byggetilladelse, er det altid ud fra en konkret vurdering af det fremsendte projekt. I nogle projekter kan omgivelserne, grundens udformning, lokalplaner, fredninger, områdets historik eller helt særlige karakteristika vægte særlig højt i forhold til, hvad der kan gives tilladelse til.
Gældende for alle projekter er, at de som udgangspunkt skal projekteres og udformes på en måde, så de kan opføres inden for det, der kaldes byggeretten – og den øvrige lovgivning, der må være gældende for den grund, man ønsker at opføre et byggeri på.
Indarbejdet i byggeretten er blandt andet krav til, i hvilken afstand til skel et byggeri kan opføres, hvor højt det kan opføres, og hvor mange kvadratmeter bebyggelse, der må opføres på grunden. Tjek derfor altid, om der er særlige forhold på den grund, du vil bygge på.
Vær opmærksom på, at dette ikke er en udtømmende liste. Start fx med at finde ud af, om der er tinglyst noget på ejendommen, og derefter kan du gå ind på KortVejle (digitale kort) og slå de relevante temaer til.
-
Grundens udformning – skrånende grunde
Det er altid vigtigt at være opmærksom på grundens udformning. Der er i Vejle Kommune flere områder med meget skrånende grunde, hvor det er særlig vigtigt at være opmærksom på terrænforholdene.
Flere af områderne er omfattet af en lokalplan, hvor det tydeligt fremgår, hvad der må bygges. Andre områder er kun reguleret af bygningsreglementet. Her anbefaler vi, at du som udgangspunkt ikke terrænregulerer mere end +/- 0,5 m.
Når der bygges på skrånende grunde, er det også vigtigt at være opmærksom på afstandsforholdene til skel, der hurtigt kan påvirke byggeriets højde. Ligeledes opfordrer vi til, at du tager hensyn til dine naboer, og allerede i starten tager højde for, hvilket indblik du får på din egen grund, såvel som de indbliksgener, det medfører for de omliggende grunde.
Her gør vi opmærksom på, at selv om byggeriet opføres inden for byggeretten, kan et projekt påvirke naboerne således, at de skal have sagen i høring. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om naboerne er part i sagen.
-
Lokalplaner
Lokalplaner og byplanvedtægter er juridisk bindende planer for et områdes fremtidige brug. Før 1975 hed planerne byplanvedtægter, men efter 1975, hvor planloven blev vedtaget, hedder de lokalplaner.
Lokalplaner kan indeholde bestemmelser om bl.a., hvor bygninger må placeres, hvordan de må se ud, og om der er fællesarealer. Bestemmelserne gælder kun inden for det område, som planen omfatter.
En lokalplan indeholder bl.a. bestemmelser om:
- Bygningers placering
- Bygningers udseende
- Materialevalg
- Farvevalg
- Udformning af friarealer
-
Landzone
Kommunen er inddelt i forskellige zoner/områder. Langt de fleste ejendomme tæt på byerne er i byzone, og de fleste sommerhuse er placeret i sommerhusområde. De øvrige ejendomme er i landzone.
Bor du i landzone og vil bygge, skal du ud over en byggetilladelse måske også have en landzonetilladelse. Det gælder for alle bygninger og arealer i landzone.
Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre ukontrolleret og spredt bebyggelse og anlæg i det åbne land samt bevare værdifulde landskaber og naturen.
Bebyggelse er ikke kun bygninger og mure, men også andre faste konstruktioner og anlæg.
Landzonetilladelse kan kræves til:
- Udstykning
- Byggeri
- Ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer
-
Fredninger og værdifulde landskaber
Læs mere om fredninger og værdifulde landskaber.
Der findes inden for kommunegrænsen flere områder, der er fredede, og andre områder, der bliver betegnet som særligt værdifuldt landskab. Når du bor i et fredet område, er der særlige regler for, hvad du må. Reglerne er beskrevet i en fredningskendelse for hvert enkelt område.
Reglerne er altså forskellige fra fredning til fredning. Ønsker du at opføre et byggeri, hvor du sammen med kommunen er nået frem til, at det kræver en dispensation fra en fredning, skal du ansøge hos Fredningsnævnet.
Ved udpegningen af de særligt værdifulde landskaber er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af landskabet. Samtidig er der lagt vægt på, om området har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold.Ud over at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at områdets udseende ikke må ændres. Det kan f.eks. ske ved ikke at anlægge søer i moser, ikke at plante læhegn, ikke visuelt at opdele større, sammenhængende landskabsrum mv.
Bor du i et område, der er omfattet af ovenstående, er det særlig vigtigt, at du tager kontakt til os. I nogle områder vil det ikke være muligt hverken at bygge nyt eller bygge til.
-
Kloakering og befæstelsesgrad
Læs mere om kloak og spildevand.
Når du bygger nyt eller bygger til, er det også vigtigt, at du forholder dig til, hvad der sker med regnvandet. Du er forpligtet til at sikre dig, at dit tagvand bliver på egen grund. Det er vigtigt, at dit tagvand ikke er til gene for din nabo.
Hvorledes du håndterer dit tagvand kan gøres på forskellige måder. Bor du i et område, hvor der er separatkloakeret, har du mulighed for at koble dit tagvand/ regnvand på eksisterende ledningssystem. Bor du i et område, der kun er spildevandskloakeret, skal du selv håndtere regnvandet.
Dette kan gøres på flere måder: Du kan anlægge en faskine, et regnbed eller lede vandet direkte ud til vandløb, grøft eller dræn.
Uanset, hvilken metode du vælger, skal du stadig søge om tilladelse, før du går i gang. Bor du på en ejendom med separatkloakering, er det vigtigt, at du er opmærksom på befæstelsesgraden for din grund.
For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser begrænses mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor reguleres mængden af regnvand, som må afledes direkte til den offentlige kloak.
Rent praktisk reguleres den afledte regnvandsmængde i den tilslutningstilladelse, der er givet til ejendommen. Heri er der fastsat en maksimal befæstelsesgrad, som er et udtryk for, hvor stor en andel af et areal (dvs. en ejendom/matrikel eller et område), der må have tætte overflader (som tag, asfalt, fliser og lignende), der afledes til kloak.
Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til dit regnvand og håndterer den del af regnvandet, der ikke er plads til i kloakken.
Se præcis, hvad der gælder for din ejendom i forhold til spildevand og kloakering.
-
Beskyttet natur og beskyttelseslinjer
Beskyttet natur
Diger, fortidsminder og områder med natur kan være beskyttede. Hvis du vil ændre på beskyttet natur, et beskyttet dige eller et beskyttet fortidsminde, skal du søge om tilladelse til det.Se, om du har beskyttet natur på din ejendom.
Se mulighederne, hvis du har beskyttet natur på din ejendom.
Strandbeskyttelseslinjen
Strandbeskyttede arealer er områder, hvor der som udgangspunkt ikke må ændres i den eksisterende tilstand. Det betyder, at man ikke må bygge eller indrette sig lige så frit som andre steder i landet.Man må fx ikke opføre bebyggelse, herunder til- og ombygning, opstille campingvogne, opsætte hegn, tilplante, udstykke areal eller ændre på terrænet, uden at der er givet en dispensation fra Kystdirektoratet.
Find ansøgning hos Kystdirektoratet om dispensation for strandbeskyttelse.
Skovbeskyttelseslinjen
Ved alle offentlige skove og private skove over 20 hektar er der begrænsninger på, hvad der kan tillades i en afstand af 300 meter fra skovkanten.Ansøgning om dispensation skal ske sammen med ansøgning om byggetilladelse, da det er kommunen, som kan træffe afgørelse herom.
-
Forurenet grund
Nogle grunde er forurenet af tidligere anvendelse – fx hvis der har været et affaldsdepot eller været drevet erhverv som renseri eller værksted/servicestation.
Ved byggeri på grunden betyder det i nogle tilfælde, at jorden skal analyseres, før du må begynde at grave. Det kan også betyde, at opgravet jord skal afleveres til særlige modtagere. I helt specielle tilfælde kan forurenet jord forhindre særlige typer byggeri.
Der er forskellige klassificeringer af forureningen, og når du kender klassificeringen af din grund, findes der oftest en mulighed for at løse problemet. På vores hjemmeside kan du undersøge status for forurening på din grund.
Læs mere om forurenet grund i Vejle Kommune.
Du kan på Region Syddanmarks hjemmeside finde ud af, om din grund er forurenet. Region Syddanmark og Vejle Kommune samarbejder om denne opgave. -
Håndtering af jord
Ved byggeri kan der være flere grunde til at flytte jord. Det kan fx være bortskaffelse af jord ved udgravning eller terrænregulering, eller du kan have behov for at tilkøre jord til opfyldning eller afskærmning. Skal du flytte jord, er det vigtigt at undersøge reglerne for det.
-
Fjernelse af olietank
Du skal sikre dig, at din olietank er lovlig, og at den bliver sløjfet korrekt, inden den bliver for gammel. En tank, som er for gammel, er ikke omfattet af forsikringen og kan derfor få store økonomiske konsekvenser for dig, hvis der sker et oliespild fra den.
Det er angivet på BBR-meddelelsen, hvis der er en nedgravet olietank på din grund, som er sløjfet men endnu ikke er fjernet. Vi anbefaler, at grundejere graver nedgravede olietanke op, når de er sløjfet, men det er ikke et lovmæssigt krav.
-
Jordvarme
Du skal altid lave en selvstændig ansøgning, når du vil lave et jordvarmeanlæg. Det gælder også i forbindelse med nybyggeri.
Se skabeloner til både anmeldelse og ansøgning om tilladelse til jordvarmeanlæg.
Et anlæg til jordvarme skal efterses én gang om året. Du skal som ejer af anlægget opbevare dokumentation for eftersynet i 10 år.Vi har lavet en skabelon, som du kan udfylde og gemme et sikkert sted.
-
Placering af varmepumpe
En luft-til-vand-varmepumpe er god for både miljøet og økonomien. Men ikke altid for det gode naboskab, for den kan larme meget, hvis den placeres det forkerte sted eller på det forkerte underlag.
Derfor skal du være opmærksom på regler og retningslinjer for placeringen af en varmepumpe i forhold til naboskel og i forhold til rørføring.
Du skal aldrig placere en varmepumpe indendørs eller oven på f.eks. en garage eller carport.
Læs mere om placering af luft-til-vand-varmepumpe på på Bolius’ hjemmeside.
-
Håndtering og bortskaffelse af byggeaffald samt støjende og støvende aktiviteter
Ofte kan det ikke undgås, at byggeaktiviteter kan høres og lugtes i omgivelserne. Hvis du skal bygge eller lave anlægsarbejde, som vil støje, støve og/eller lugte, skal du anmelde det til kommunen. Du skal naturligvis også tage så meget hensyn, som det kan lade sig gøre.
På vores hjemmeside kan du få et overblik over, hvilke aktiviteter der skal anmeldes, og hvordan du tager tilstrækkeligt hensyn i din planlægning. Her kan du også foretage den krævede anmeldelse af arbejdet med dit NemId. -
Byggeaffald
Hvis renovering eller nedrivning skaber byggeaffald, skal du være opmærksom på to ting: Dels at anmelde nedrivningsarbejde mindst 14 dage i forvejen, og dels at du bortskaffer byggeaffald korrekt.
Krav om anmeldelse gælder, hvis nedrivning enten vedrører mere end 10 m² af en bygning/et anlæg, eller hvis arbejdet skaber mere end 1 ton affaldsmateriale.
Du har pligt til at tage prøver for en række materialer, før du påbegynder nedrivning, og angive det i din anmeldelse. Det gælder 10 forskellige materialer, og desuden er der særlige regler for PCB-screening.
Efter nedrivning har du pligt til at sortere byggeaffaldet, før du afleverer det. Det er nemmest for dig selv, hvis du sorterer affaldet under nedrivningsarbejdet. Det anbefales, at du søger professionel rådgivning til prøvetagning, screening og sortering af affaldet.
Læs mere om reglerne og find blanket til anmeldelse af nedrivning og byggeaffald.
AffaldGenbrug står desuden til rådighed med svar på dine eventuelle spørgsmål undervejs.
-
Klimasikring
Skybrud og tørke er en del af fremtidens danske vejr, og det er en meget god idé at arbejde med klimasikring, når du bygger nyt eller renoverer.
I forhold til regnvandshændelser kan du fx gardere dig ved at installerere regnbed eller faskiner som en del af dit eget haveanlæg.
Du bør samtidig overveje – fordi Vejle er en by, hvor mange boligområder er bygget på skråninger – om dine anlægsaktiviteter kan skabe problemer for naboen, når vandet ledes videre fra din grund.
-
Oplysninger om ejendomme (BBR)
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Du er som ejer forpligtet til at give kommunen besked, når du laver ændringer på din bolig eller småbygninger.
Din BBR-meddelelse skal indeholde de faktiske oplysninger om din bolig.
Hvis du har rettelser eller ændringer til dine BBR-oplysninger, så kan du rette dem i selvbetjeningsløsningen ”Ret BBR”.
Ejere af parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse og ejerlejligheder kan benytte ”Ret BBR” til at foreslå ændringer i BBR for deres ejendomme. Ændringsforslagene sendes til BBR's indbakke, hvor kommunen behandler og godkender ændringer, før din BBR opdateres med de nye oplysninger.
Hvor har BBR betydning for mig?
Det er vigtigt, at oplysningerne i BBR er korrekte, fordi de betyder noget for:
- Prisen ved køb og salg af din ejendom
- Hvor lang tid det tager at behandle din byggesag
- Energimærkningen
- Forsikringen
På din BBR-meddelelse kan du se, hvilke oplysninger der er registreret på din ejendom.
OBS! BBR-meddelelsen skal give udtryk for de faktiske forhold på din ejendom – også selv om de ikke nødvendigvis er lovlige.
Hvor kan jeg hente min BBR-meddelelse?
Der er to steder, hvor du kan hente din BBR-meddelelse:
Offentlig InformationsServer og Din skattemappe på SKAT.dk
Hvad koster det at søge en byggetilladelse?
Prisen for en byggetilladelse afregnes efter den tid, som byggesagsbehandleren skal bruge på sagsbehandling af projektet.
Prisen afhænger derfor af, hvor komplekst projektet er, hvor godt det er dokumenteret og opfylder krav til lokalplaner og byggelovgivning.
Når dit byggeri handler om tilladelse til garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger, herunder overdækkede arealer, har vi en fast pris.
Der er mulighed for at få en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler. De første 30 minutter koster ikke noget, al efterfølgende dialog er efter medgået tid.
Byggesagsgebyret opkræves i 2 rater:
-
- 1. rate forfalder til betaling, når tilladelsen gives.
- 2. rate forfalder til betaling, når bygningen har fået en ibrugtagningstilladelse.
Gebyrerne beregnes og opkræves efter de til enhver tids gældende takster og er momsfri. Fakturaen sendes til ejendommens ejer via e-Boks.
På vores hjemmeside kan du finde de fleste oplysninger, du har brug for i forbindelse med nybyggeri. Du finder blanketter til de aktiviteter, der er krav om at anmelde, og du får information om, hvem der kan hjælpe dig videre, når du er i tvivl. Hjemmesiden giver også mulighed for at finde ledige byggegrunde.
Læs yderligere oplysninger om nybyggeri.
Hvis du har spørgsmål, som du ikke har fundet svaret på her, kan du ofte finde svaret på internettet, fx på Bolius Videncenters hjemmeside. Bolius Videncenter er ejet af Realdania og er således ikke kommercielt.
Læs mere på Bolius' hjemmeside.
Rådgivere
Når du skal finde en byggeteknisk rådgiver, er det hensigtsmæssigt, at den, du vælger, har erfaring med lige netop din type byggeprojekt. Det kan hurtigt blive dyrt og forbundet med frustrationer, hvis du vælger den forkerte byggerådgiver.
Vi må ikke anvise bestemte rådgivere, så derfor kan vi anbefale, at du indhenter referencer hos den, du påtænker at benytte dig af. Herefter er det muligt at spørge referencen, hvordan de har oplevet forløbet.
Støttemuligheder
Der kan være mulighed for tilskud til energiforbedringer. Du kan kontakte dit energiselskab for at høre nærmere om dette.
Der er visse typer af håndværksarbejde, som kan give det såkaldte håndværkerfradrag. Det kan fx være isolering af tag, vægge, gulv eller loft, forbedring af skorsten eller udskiftning af vinduer/døre.
Find yderligere information om håndværkerfradraget på SKATs hjemmeside.