Bliv klogere på reglerne for klipning af hæk og beplantning

Der er mange gode grunde til at klippe sin hæk

Har du en hæk, busk eller træ, som står ud mod fortov, sti eller vej?

Husk, at det er dit ansvar som grundejer at sørge for, at alle kan færdes sikkert og har frit udsyn langs din grund.
Det er vigtigt for færdselssikkerheden - især hvis din grund ligger ud til et vejkryds eller sving.
Derfor skal din beplantning overholde bestemte frihøjder, af hensyn til fodgængere, cyklister, biler, busser og andre trafikanter.

Det er også vigtigt, at grene og blade ikke dækker for vejskilte, færdselstavler, vejbelysning og lyssignaler.

Tag en snak over hækken

Er naboens hæk ved at blive lidt langhåret, så tag en snak sammen.
Tilbyd eventuelt at hjælpe, hvis det fx er naboer, som har svært ved at holde deres hæk eller anden beplantning. 

Din hæk må ikke vokse ud over skel

​Af hensyn til trafiksikkerheden er det ofte nødvendigt at klippe hækken to gange om året, men...
Hvis du giver hækken en grundig klipning i august eller september, så kan det være, at du kan nøjes med at gøre det én gang om året.

Det er nemmere for dig, men det er også godt for biodiversiteten, fordi det giver plads til at insekter og fugle kan få en dejlig lang og uforstyrret sommer i din have.

 

Vejledning til klipning af hæk, buske og træer

Hvor langt skal hækken klippes ind, og hvad med træer, der vokser ud over vejen?

Her får du vejledning til, hvordan du får givet din hæk den helt rigtige klipning.   

Beskæring af beplantning by

Beskæring af beplantning by
Beskæring af beplantning i byområder

Beskæring af beplantning land

Beskæring af beplantning land
Beskæring af beplantning land

Her kan du downloade foldere om beskæring af beplantning

Sidst opdateret: