Her kan du læse om tandpleje og undersøgelser, hvor dit barn skal gå og om frit valg af kommunal eller privat tandpraksis. Her finder du også selvbetjeningen til booking af tider, se journaler m.m.

""

Gratis tandpleje indtil børn og unge fylder 22 år.

Folketinget har vedtaget et lovforslag om gratis tandpleje, indtil den unge fylder 22 år. Det gælder dog kun unge, der er født efter den 31. december 2003.

Børn og unge under 22 år (født efter 31. december 2003), der ønsker et andet behandlingstilbud end det, kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje i privat praksis hos praktiserende tandlæge eller tandplejer efter eget valg.

Om tandpleje og undersøgelser

  • Tandregulering

    Tandlægen ser regelmæssigt på tandstilling og sammenbid, når dit barn får tjekket tænderne.

    Hvis dit barn har skæve tænder eller forkert sammenbid, vurderer vores specialtandlæge, om vi kan tilbyde tandregulering.

    Specialtandlægen ser dit barn senest i 12-årsalderen. Vi giver skriftlig besked om resultatet.
    Læs mere om tandregulering

     

    Hvor foregår Tandreguleringen?

    Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang B i Vejle

  • Fra 0 år til skolealder

    Du er altid velkommen til at kontakte os, fx hvis du har brug for gode råd. Det kan være, når de første tænder bryder frem, tandskader eller andet. 

    Umiddelbart efter dit barn er født, får du et velkomstbrev med information om tandplejen. 

    Det første besøg
    Vi indkalder til det første besøg på tandklinikken, når jeres barn er 1-2 år. Ved det første besøg vil vi gerne lære dig og dit barn at kende. Vi giver vejledning i at børste tænder mv. Hvis barnet er parat til det, kigger vi også tænderne efter.

    Husk at give besked, hvis dit barn ikke kan komme til en aftalt tid.

    Hvor skal mit barn gå?
    Alle undersøgelser foregår enten på Vestre Engvej 51B i Sundhedshus Vejle, Tandplejen i Give, Egtved skole, Petersmindeskolen, NOVA-skolen, Hældagerskolen eller på Vinding Skole. 
    Alle behandlinger foregår i Sundhedshus Vejle, Tandplejen i Give eller på tandklinikken på Egtved skole. 
  • Skolebørn

    Efter skolestart får dit barn regelmæssige undersøgelser og behandling efter behov. Desuden underviser vi i tandsundhed og sunde spise- og drikkevaner på udvalgte klassetrin. Børnene inddrages aktivt i undervisningen for at blive motiveret til at passe på tænderne.
    Læs mere om undersøgelserne

    Samarbejdet med dig
    Det er vigtigt for os, at dit barn er trygt ved at gå til tandlæge og har sunde tænder – hele livet. Det lykkes bedst, når vi arbejder sammen. Fx ved at bakke op om behandlingerne og hjælpe dit barn med at børste tænder indtil 10-12-år­salderen.
    Læs mere om tips til at børste tænder og 6-årstænder

    Hvor skal mit barn gå?
    Læs, hvor dit barns tænder bliver undersøgt og hvor behandlingen foregår. 

Praktisk info

  • Hvor skal mit barn gå?

    Undersøgelse og forebyggelse
    Foregår på barnets skole, hvis barnet går på en skole med en undersøgelsesklinik. Ellers i Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B, Tandplejen i Give, Hasselvej 1 eller Tandplejen i Egtved, Østergade 38. 
     
     
    Behandlinger
    Foregår i Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B, Tandplejen i Give, Hasselvej 1 eller Tandplejen i Egtved, Østergade 38. 
     
     
    Tandregulering
    Foregår i Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B.
  • Til- og fraflytning

    Når du flytter til Vejle Kommune, får vi besked fra Folkeregistret, og du bliver automatisk tilmeldt Tandplejen, hvis du er mellem 0 og til du fylder 22 år, hvis du er født efter den 31. december 2003.

    Vi sender et velkomstbrev med information om Tandplejen. 

    Hvis du ønsker at vælge privat tandlæge, skal du kontakte os.

    Hvis du har tandbøjle, skal du kontakte Tandplejen hurtigst muligt efter tilflytning.

    Har du tandbøjle og flytter du fra Vejle?
    Så skal du kontakte Tandplejen i din nye kommune. På den måde sikrer vi, at der bliver taget hånd om din tandregulering.

  • Hvordan klager jeg?

    Har du spørgsmål, eller vil du gerne klage over serviceniveauet eller behandlingen? Så kan du kontakte:

    Heidi Roed Breuning
    Overtandlæge
    Tlf. 23 65 67 90
    E-mail: herbr@vejle.dk 

    Heidi kan også fortælle dig mere om muligheder for andre klageveje.

Sidst opdateret: