Hvis du har mistet dit sundhedskort (sygesikringsbevis) - eller hvis det er gået i stykker - skal du bestille et nyt.

Du kan selv bestille kortet, fra du er 15 år gammel. Forældre kan desuden bestille til hjemmeboende børn, indtil de bliver 18 år. 

Bestil tid i Borgerservice

Du skal altid bestille tid, inden du møder op i Borgerservice, så er vi sikre på at kunne betjene dig. 

Nyt sundhedskort

Skrevet af redaktionen på sundhed.dk
  • Hvad er et sundhedskort?

    Sundhedskortet er navnet for det gule sygesikringsbevis, og det giver dig ret til sundhedsydelser. Sundhedskortet skal medbringes, når du er ved læge, speciallæge, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus og hos kommunen.

    På kortet står dit navn, cpr-nummer og kontaktoplysninger til din læge.

  • Hvem får et sundhedskort?

    Alle med bopæl i Danmark er omfattet af sundhedsloven og får et sundhedskort.

  • Hvad koster et nyt sundhedskort?

    Selvbetalt nyt sundhedskort

    Det koster 195 kr. (2017) at få et nyt sundhedskort, bl.a. hvis:

    • sundhedskortet er blevet væk
    • sundhedskortet er under 4 år gammelt og ødelagt
    • du ønsker at skifte læge eller sikringsgruppe
    • du skifter navn, og navneskiftet ikke sker i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

    I de fleste kommuner betaler du dit nye sundhedskort med Visa/Dankort. Hvis du ikke har et Visa/Dankort, skal du kontakte din kommune for at finde ud af, hvordan du betaler for dit nye sundhedskort.

    Gratis nyt sundhedskort

    Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:

    • du bliver 15 år og vil skifte læge
    • du flytter til ny adresse
    • din læge lukker sin praksis
    • din læges praksis deles i flere
    • sundhedskortet er over 4 år gammelt, og der er brud eller revner i kortet
    • der er en defekt ved magnetstriben, som ikke skyldes forkert opbevaring eller slid. I dette tilfælde skal du kontakte din kommune.
    • du skifter navn ved ægteskab. Bemærk at navneskiftet skal ske i forbindelse med vielsen, dvs. senest 3 måneder efter vielsesdatoen.
    • et barn under 15 år skal have nyt sundhedskort, fordi den af forældrene eller værge, som barnet følger, skal have ændret oplysningerne i sit sundhedskort.
Sidst opdateret: