I den vilde bibliotekshave er der både plads til formidling, leg og biodiversitet.

Det Vilde Vejle Bibliotek
Det Vilde Vejle Bibliotek
Bibliotekets have laves om til biodiversitetshave med blomstereng, naturgræs, insekthoteller, kvasbunker og et stisystem med bænke, så man kan sidde og nyde det hele.
Bibliotekets have laves om til biodiversitetshave med blomstereng, naturgræs, insekthoteller, kvasbunker og et stisystem med bænke, så man kan sidde og nyde det hele.

En af indsatserne i Kultur- og Idrætsudvalgets klimaindsatser er arbejdet med udearealerne ved kulturinstitutionerne. Vejle Bibliotekerne har derfor etableret en biodiversitetshave foran Vejle Bibliotek.

Formålet med Biodiversitetshaven ved Vejle Bibliotek er dels at øge biodiversiteten på bibliotekets artsfattige græsarealer, men også at inspirere og formidle viden om biodiversitet, herunder hvordan man fremmer dette i egen have.

Derudover giver haven plads til oplevelser, leg og fællesskab omkring natur og biodiversitet.

 

Biodiversitetshaven - åben for alle

Haven er placeret i arealet mellem bibliotekets to fløje og der er adgang til haven fra både børnebibliotek og fiktionsfløj. Haven er anlagt som blomstereng og naturgræs med et stisystem, der fører rundt imellem havens øvrige elementer. Her er der plads til sommerfuglenes yndlingsblomster, hoteller til insekterne og kvasbunker som levesteder for kryb og kravl og selvfølgelig bænke, så man kan sidde og nyde det hele.

Med sin bynære placering anvendes biodiversitetshaven også som rekreativt område for borgere, der normalt ikke har nem adgang til naturen. Haven er åben og tilgængelig døgnet og året rundt.

Biodiversitetshaven blev anlagt i foråret 2022 og åbnede officielt i september 2022.

 

Sidst opdateret: