Boenhederne på Kong Gauers Gård

Et fællesskab mellem generationer og lokalsamfund

Kong Gauers Gård ligger ved siden af kirken i Gauerslund. I plejecenterdelen er der 76 lejligheder og tre aflastningsboliger fordelt på tre længer med to boenheder i hver.

Kong Gauers Gård er ikke et traditionelt plejecenter, men et generationsfælleskab, hvor børn og ældre mødes. I tæt tilknytning til plejecentret ligger daginstitutionen med plads til børnehave- og vuggestuebørn, og midt i det hele – institutionens hjerte – ligger fællesarealet, hvor der blandt andet er en sal, hvor man se film og lave gymnastik, en sanse- og velværesalon og et pædagogisk køkken, hvor børn og ældre sammen kan lave mad.

Stedet danner ramme om hjertevarme, tryghed og forståelse, hvor hverdagslivet for børnene i daginstitutionen og beboerne på plejecentret går hånd i hånd. Vi arbejder efter Leve Bo-konceptet, hvor medbestemmelse og inddragelse i de daglige aktiviteter har vores største fokus. Vores engagerede pårørende og frivillige vil være en naturlig del af vores hverdag - et samarbejde, der er meget betydningsfuldt.

Borgerne fra lokalsamfundet inviteres også indenfor på mange måder. Alle i Gauerslund kan for eksempel bruge legepladsen, løbestierne og søen og benytte fællesrummet til fællesspisning eller bio-aften. Desuden er der stisystemer, som forbinder Kong Gauers Gård med skolen og hallen.

Tilsynsrapporter

Du kan her hente tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed for behandlingssteder og enheder på ældreområdet

Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynsrapporter er offentlige i 3 år. Efter 3 år slettes de. Tilsynene foretages i henhold til Sundhedslovens §  213   og Serviceloven §§ 150-150d

 

Sidst opdateret: