Se en oversigt over, hvilke købmænd vi har aftaler med, hvis du ikke selv kan handle ind.

Vi har aftaler med følgende:

Egebjerg Købmandsgård

Telefon 70 25 88 88 
Hjemmeside: www.egebjergkobmandsgaard.dk
Mail: info@egebjergkobmandsgaard.dk

Leveringsområde Bestilling Levering
Vejle Kommune Tirsdag inden kl. 12 Onsdag og fredag

Betaling: Du kan tilmelde betalingen til betalingsservice, der skal indbetales et depositum, som svarer til seks ugers indkøb. Du kan også betale med Dankort, som er oprettet hos Egebjerg Købmandsgård (kontakt købmand for mere info) eller med girokort.

Supermarked Intervare

Banemarksvej 58, 2605 Brøndby
Telefon 70 27 72 33
Mail: support@intervare.dk

Leveringsområde Bestilling Levering
Vejle Kommune Mandag og onsdag inden kl. 16 Ved bestilling mandag leveres dine varer onsdag. Ved bestilling onsdag leveres dine varer fredag.

Betaling: Du kan betale med girokort eller tilmelde betalingen til betalingsservice. 

Hvad indeholder en indkøbsaftale?

  • Du får varer leveret en gang ugentligt, uanset hvor du bor i Vejle Kommune.
  • Kommunen betaler for, at du får bragt fra en vare og op til 50 kg varer om ugen. Har du brug for flere varer, betaler du selv efter aftale med leverandøren.
  • Du kan bestille varer på alle hverdage.
  • Leverandøren ringer på ved levering og venter på, at døren bliver åbnet og præsenterer sig tydeligt (også i dørtelefonen). Dine varer bliver bragt ind i din boligen, og har du brug for det, sættes de på plads. Køle- og frostvarer placeres i køle/fryseskab.
  • Leverandøren tager - hvis nødvendigt - returflasker med retur.
  • Leverandøren har forskellige betalingsmåder (se under hver enkelt)
  • Leverandøren skal fortælle dig om manglende eller erstattede varer (alternativ vare, hvis bestilte er udsolgte). Når varerne er købt i en offentlig tilgængelig dagligvarebutik, skal leverandøren udlevere den originale kassebon til dig.
  • Ved levering af varer, som er ødelagte, optøede eller på anden måde kvalitetsmæssigt forringet, bliver du tilbudt erstatningsvarer. De skal leveres senest dagen efter. Hvis du ikke ønsker varen, krediteres du.
  • Leverandøren må ikke gå ind i din bolig, med mindre du har givet udtrykkeligt samtykke.
  • Leverandøren kan ikke aflyse efterfølgende planlagte leveringer, men har lov til at foreslå, at en levering flyttes til et andet tidspunkt efter aftale med dig
  • Leverandøren tager ved forgæves forsøg på levering af varer, f.eks. ved hospitalsindlæggelser, alle dine varer retur. Du betaler for de letfordærvede varer, mens leverandøren tager de øvrige varer retur.
  • Du kan skifte leverandør med to ugers varsel. Henvend dig til Myndighedsafdelingen.
  • Leverandøren skal koordinere leveringstidspunkterne med visiterede dagtilbud og træningscentre. Tidspunktet for levering af varer må ikke afskære dig fra at deltage i disse tilbud.
  • Falder leveringsdagen på en helligdag, skal leverandøren tilbyde en erstatningsdag, der ligger før den fastsatte leveringsdag.
  • Du kan lave en fast aftale om at blive ringet op for at afgive din bestilling.
  • Du har mulighed for at bestille via hjemmeside.
Sidst opdateret: