I enkle sager om støtte til hjælpemidler kan vi træffe en afgørelse alene på baggrund af en tro- og loveerklæring. Får du allerede tilskud, kan du søge om udskiftning af fodindlæg, støttekorset, paryk, brystprotese, kompressionsstrømper, badebænk, toiletforhøjer, rollator og albuestokke. Får du ikke tilskud, kan du søge om tilskud til: Materialer til måling af blodsukker, brystprotese, badebænk og albuestokke.
Du skal
- Have dit CPR-nr. klar.
- Have dit MitID klar.
- Bruge din e-mailadresse og dit telefonnummer.
- Evt. bruge en lægeerklæring i elektronisk format, som du kan vedhæfte.
Sådan gør du
- Log ind med dit MitID.
- Skriv din e-mailadresse og dit telefonnummer.
- Skriv, hvilket hjælpemiddel du ønsker at søge.
- Beskriv dine helbredsforhold, og hvorfor du søger et hjælpemiddel.
Hjælpemidler og forbrugsgoder
Skrevet af Børne- og Socialministeriet-
Hvem kan søge om hjælpemidler?
Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.
Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.
Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
- kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
- kan lette dagligdagen i dit hjem
- er nødvendigt i dit arbejdsliv
Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.
Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.
-
Hvordan søger jeg om hjælpemidler?
Ønsker du at søge om tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder eller særlige boligindretninger, skal du søge hos kommunen.
Du skal søge om kropsbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.
Du skal anskueliggøre, hvordan hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligændringen kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.
Sektoransvar
Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.
-
Hjælpemidler, uddannelse og arbejde
Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.
Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.
Sektoransvar
Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.
-
Fritvalgsordning
Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.
Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.
Eksempel:
Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.
-
Hjælpemidler, som ikke skal leveres tilbage
Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:
- Ortopædisk fodtøj
- arm- og benproteser
- støttekorsetter og bandager m.v.
- parykker
- brystproteser
- stomihjælpemidler
- kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser
Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.
Anvendelse af overskud efter brug
I nogle tilfælde kan du få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.
Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.
-
Genansøgning af hjælpemiddel
Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.
-
Hvis du vil klage
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:
- hos kommunen
- hos lægen
- på hospitalets forskellige afdelinger.
Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.